Dette er en international hjemmeside tiltænkt publikum uden for USA
Dette er en international hjemmeside tiltænkt publikum uden for USA Vælg dit land

Om fordøjelsessystemet

Normalt passerer den mad vi spiser fra munden, ned gennem spiserøret og ned til mavesækken, hvor det fordøjes af mavesyre og enzymer.

Figur 1: Fordøjelsessystemet

Maden overføres fra mavesækken til tolvfingertarmen for fortsat at blive nedbrudt og dernæst videre til tyndtarmen, hvor langt den væsentligste del af føden, vitaminer og sporstoffer optages. I forlængelse af tyndtarmen kommer tyktarmen, som sørger for at optage en stor del af væsken fra tarmindholdet samt at nedbryde bestanddele, som vi ikke kan fordøje, herunder mange kostfibre.

Maden transporteres herefter til endetarmen, som har til opgave at være et depot for afføring indtil det kan lade sig gøre at komme af med den.

Når du har betændelse i tarmen, kan der komme smerter, ubehag og kvalme. Dette kan ødelægge appetitten og eventuelt medføre vægttab. På samme tid kan den betændte tarm have problemer med at optage tilstrækkelig væske og salt fra føden, hvilket kan medføre, at du får diarré. Betændelsen kan også medføre, at der mistes blod, protein og væske på grund af sår i tarmen, og der kan komme blodmangel.

BEDØM DETTE INDHOLD

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars Gennemsnit 5.00 (1 stemmer)
Loading...

Formular til feedback