Dette er en international hjemmeside tiltænkt publikum uden for USA
Dette er en international hjemmeside tiltænkt publikum uden for USA Vælg dit land

Årsager til inflammatorisk tarmsygdom

Årsagerne til inflammatorisk tarmsygdom (IBD) er endnu ikke fastslået. De fleste eksperter mener dog, at der er en multifaktoriel forklaring, (hvilket betyder, at flere forskellige faktorer spiller ind), som kan omfatte:

  • Gener – Personer, hvis ene forældre eller søskende har sygdommen, har en risiko på ca. 10% for selv at udvikle sygdommen. Hvis begge forældre har sygdommen, er risikoen ca. 35%
  • En uhensigtsmæssig reaktion i kroppens immunsystem
  • Miljømæssig påvirkning

Det vil sige, at det ikke er muligt at forudsige, hvem der kommer til at udvikle colitis ulcerosa eller Crohns sygdom.

Uanset hvad årsagen er, lader det til, at noget “aktiverer” immunsystemet, så det danner en betændelsestilstand i tarmene. Når betændelsen ikke stopper igen, som den bør gøre, forårsager det skade på mavetarmkanalen og fremprovokerer symptomerne ved colitis ulcerosa eller Crohns sygdom.

Det er vigtigt at bemærke, at hverken colitis ulcerosa eller Crohns sygdom er smitsom. Det betyder, at du ikke kan få sygdommen fra nogen, der har den, og at du ikke kan overføre den til andre, hvis du selv har den.

Faktorer som kan forværre symptomerne ved inflammatorisk tarmsygdom

Selv om den nøjagtige årsag til inflammatorisk tarmsygdom ikke er fastlagt, er der dog flere faktorer, der har vist sig at forværre symptomerne ved inflammatorisk tarmsygdom.

Disse omfatter:

  • Stress – Psykiske faktorer er ikke årsagen til sygdommene. Det er dog hyppigt, at man mærker mere til sin sygdom i perioder med psykisk stress
  • Pause i medicinering / forkert dosering af medicin – Undersøgelser har vist at patienter, som ikke tager deres medicin regelmæssigt har 5 gange større risiko for opblussen af deres sygdom end patienter som følger deres behandlingsplan
  • Brug af visse lægemidler – såsom non-steroide antiinflammatoriske midler (NSAID)
  • Indtag af visse fødevarer – nogle typer mad kan forværre symptomerne
  • Rygning – Rygere har større risiko end ikke-rygere for at udvikle Crohns sygdom, ligesom risiko for operation og tilbagefald er dobbelt så stor for rygere som for ikke-rygere. Det modsatte er tilfældet ved colitis ulcerosa: sygdommen ses hyppigst hos ikke-rygere og ophør med rygning kan forværre sygdommen.

Se mere om At leve med IBD.

BEDØM DETTE INDHOLD

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars Gennemsnit 0.00 (0 stemmer)
Loading...

Formular til feedback