Dette er en international hjemmeside tiltænkt publikum uden for USA
Dette er en international hjemmeside tiltænkt publikum uden for USA Vælg dit land

Komplikationer

Komplikationer af IBD kan forekomme, især når sygdommen er aktiv, og kan resultere i problemer i tarmen (lokalt) og uden for fordøjelsessystemet (systemisk). Nedenstående er eksempler på komplikationer, som kan opstå.

I tarmen (lokalt)

Perforation

Ved svær betændelse kan tarmvæggen blive så tynd, at den går i stykker. Hvis det sker, kan indholdet fra tarmene lække ud i det omkringliggende område og føre til infektion, kaldet bughindebetændelse eller peritonit.

Forsnævringer

En striktur er en forsnævring af tarmen som følge af ardannelse efter betændelse. Forsnævringer, eller strikturer kan medføre, at indholdet i tarmene sætter sig som en prop (tarmslyng) og det kan være nødvendigt at operere og fjerne det snævre sted. Forsnævringer optræder typisk kun ved Crohns sygdom, normalt ikke ved colitis ulcerosa.

Abscesser

Abscesser (bylder) er lommer af pus. En byld er rød, øm og varm, og forekommer oftest rundt om anus (endetarmsåbningen) men også inde i tarmen. Tilstanden behandles ved kirurgisk tømning af bylden. Optræder typisk kun ved Crohns sygdom, normalt ikke ved colitis ulcerosa.

Fistler

En fistel er en tynd forbindelse mellem to tarmstykker eller mellem tarm og hud oftest nær endetarmsåbningen (sjældent til skeden eller urinblæren). Ses næsten kun ved Crohns sygdom.

Analfissur

Små smertefulde rifter eller revner i huden omkring anus. De kan forårsage blødning og smerter i forbindelse med afføring. Kan medføre dannelse af fistler. Forekommer oftest ved Crohns sygdom.

Toksisk megakolon

Dette er en relativt sjælden, livstruende komplikation af colitis, som er kendetegnet ved udspiling af tyktarmen. Tilstanden kan føre til perforation af tyktarmen.

Andre dele af kroppen (systemisk)

Blodmangel (Anæmi)

Blodmangel kan være en følge af blødning eller af aktiv betændelse, som hæmmer knoglemarvens evne til at producere røde blodlegemer. Det kan føre til træthed og en generel følelse af udmattethed.

Artritis

Ledbetændelse med hævelse, rødme og ømhed i et eller flere led, oftest de større led. Tilstanden forekommer, når sygdommen er aktiv.

Artralgi

Ledsmerter uden hævelse, oftest i de små led i hænder og fødder. Tilstanden forekommer ofte hos personer med inflammatorisk tarmsygdom. Artralgi kan forekomme i alle stadier af sygdommen.

Udslæt

Erythema nodosum (knuderosen) er en type hududslæt, der består af store (0,5 til 2 cm) blårøde, trykfølsomme knuder. Tilstanden viser sig på underben og underarme.

Uveitis

Uveitis er en betændelsesreaktion i øjets regnbuehinde og årehinde. Symptomerne omfatter smerter i øjet (især i stærkt lys), sløret syn, hovedpine og rødme i den hvide del af øjet. Tilstanden bør behandles hurtigt.

Påvirkning på leveren

Forholdsvis sjælden. Betændelse kan medføre forsnævring i galdegangene i leveren. Resulterer i hudkløe og træthed. Tilstanden diagnosticeres typisk ved en blodprøve.

Underernæring

Som følge af blandt andet nedsat fødeindtagelse og malabsorption, kan patienter med Crohns sygdom blive under- og/eller fejlernærede.

BEDØM DETTE INDHOLD

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars Gennemsnit 0.00 (0 stemmer)
Loading...

Formular til feedback