Dette er en international hjemmeside tiltænkt publikum uden for USA
Dette er en international hjemmeside tiltænkt publikum uden for USA Vælg dit land

Generelle råd

Foruden at tage medicin ved colitis ulcerosa eller Crohns sygdom (inflammatorisk tarmsygdom (IBD)) skal du også være særlig opmærksom på, hvad du spiser, din kondition samt andre lægemidler, du tager (selvom de ikke er relateret til din IBD).

Her er nogle generelle råd til at hjælpe dig med at håndtere din IBD:

  • Følg den behandlingsplan, din læge har udarbejdet til dig: Tag den medicin, der er blevet ordineret til dig. Stop ikke din behandling, selv om du føler dig rask. Tal med din læge, om det er muligt at stoppe med behandlingen og i givet fald hvornår.
  • Hvis du har mistanke om opblussen af dine symptomer: start din behandling eller ring til lægen, så snart du mærker symptomerne. Hav altid et lille lager af din medicin på dig, så du kan opstarte behandlingen straks
  • Maveinfektioner kan udløse et tilbagefald hos personer med colitis ulcerosa. Vær omhyggelig og hold god hygiejne, når du laver mad, og undgå situationer hvor du kan blive udsat for maveinfektioner
  • Undgå fødevarer eller situationer, som du ved af erfaring kan udløse et tilbagefald, og hold dig til den kost, du har aftalt med lægen
  • Undgå så vidt muligt non-steroide antiinflammatoriske midler (NSAID), såsom indomethacin, ibuprofen og naproxen. Hos nogle kan disse lægemidler udløse en opblussen af deres tarmsygdom. Hvis du har behov for at tage smertestillende medicin, kan du tage paracetamol
  • Stop med at ryge, især hvis du har Crohns sygdom. Risikoen for tilbagefald og kirurgi er dobbelt så høj hos rygere som hos ikke-rygere
  • Vær forsigtig, når du tager lægemidler mod diarré. Gængse lægemidler mod diarré kan være god behandling for nogle IBD-patienter, men kan være decideret farlig for andre. Tal altid med din læge, inden du tager denne form for lægemidler
  • Hæmorider – selv om personer uden IBD nemt kan behandles for hæmorider ambulant, må IBD-patienter aldrig lade sig operere i endetarmen uden forudgående konsultation hos en speciallæge

BEDØM DETTE INDHOLD

1 Star2 Stars3 Stars4 Stars5 Stars Gennemsnit 0.00 (0 stemmer)
Loading...

Formular til feedback