At håndtere din inflammatorisk tarmsygdom
Kronisk tarmbetændelse som colitis ulcerosa og Crohns sygdom kan ikke helbredes med medicin. Men der er faktorer, man selv har indflydelse på, så man kan håndtere sygdommen og forebygge opblussen og komplikationer. Disse er følgende:
- Kost
- Livsstil
- Medicin og eventuelt kirurgi
Prøv vores værktøj Hav det godt med IBD. Med det kan du teste, hvor godt du har styr på din inflammatoriske tarmsygdom. Svar på et par spørgsmål og få:
- Praktiske forslag til at hjælpe dig med at håndtere din inflammatorisk tarmsygdom bedre
- Information om kost, ernæring, medicin og relationer
Medicinsk behandling af inflammatorisk tarmsygdom
Medicin spiller en vigtig rolle i at hjælpe med at håndtere både colitis ulcerosa og Crohns sygdom og overordnet kan man sige, at medicin reducerer inflammation i tarmene.
Behandlingens formål:
- Lindre symptomer ved opblussen
- Komme i remission (fravær af symptomer). Når symptomerne er under kontrol, vil behandlingen sigte mod at holde dig symptomfri på lang sigt. Det kaldes ”vedligeholdelsesbehandling”
- Forebygge komplikationer og forbedre dit velbefindende
Behandlingsformen tilpasses dit almene helbred og dit sygdomsforløb og baseres på forskellige faktorer:
- Om du har colitis ulcerosa eller Crohns sygdom
- Din sygdomshistorik og tidligere behandlingsforløb
- Dine personlige behov, ønsker og forventninger
Ved begge sygdomme, kan kirurgi komme på tale, hvis medicin ikke er tilstrækkeligt, eller hvis der opstår komplikationer, selv om medicinsk behandling sædvanligvis er første trin i behandlingen. Tal med din læge, hvis du er bekymret eller har spørgsmål vedrørende kirurgi.
Udarbejdelse af en behandlingsplan
Når du er blevet diagnosticeret med enten colitis ulcerosa eller Crohns sygdom, udfylder din læge en behandlingsplan. Den omfatter almindeligvis en vedligeholdelsesbehandling i form af den medicin, du skal tage hver dag for at forebygge opblussen.
Det er nødvendigt med regelmæssige opfølgningsbesøg hos lægen for at sikre, at behandlingen virker, som den skal, og at den passer til dig og din livsstil samt for at overvåge dit sygdomsforløb. Hvis planen lader til ikke at fungere optimalt, eller hvis du oplever bivirkninger, skal du tale med din læge, der så gennemgår og tilpasser din medicinering.
Det kan også være, at du bliver henvist til en sygeplejerske med speciale i inflammatorisk tarmsygdom, der kan give dig ekstra støtte og information om blandt andet patientstøttegrupper.
Sider i denne sektion
-
At tage din medicin
Hverken colitis ulcerosa eller Crohns sygdom kan helbredes med medicin. Men der er faktorer, man selv har indflydelse på, så man kan håndtere sygdommen og forebygge opblussen og komplikationer
-
Generelle råd
Her er nogle generelle råd til at hjælpe dig med at håndtere din IBD
-
Hav det godt med inflammatorisk tarmsygdom
Find ud af, hvor godt du håndterer din sygdom, og få forslag til, hvordan du kan gøre det endnu bedre.